You are here

Ideer til #AlleTidersTour

Vær med til at styrke det gule fællesskab i optakten til Grand Départ 2. juli 2022.

Roskilde Kommune har sikret selve den praktiske afvikling af Tour de France økonomisk, og bakker op om at skabe den gule folkefest - men vi kan ikke gøre det alene.

Derfor vil vi gerne inddrage alle gode ideer og være med til at koble ideerne sammen, så de bliver gjort til virkelighed.

Mange ideer er samlet

26. august 2019 holdt vi det første møde med ca. 100 interessenter, og dette blev fulgt op med et åbent folkemøde 19. november 2019 på Roskilde Festival Højskole, hvor 240 borgere deltog. Der er kommet mange sjove, gode og inspirerende ideer frem på møderne. 

Nu har vi samlet ideerne – og det handler om at få ideerne til at blive til virkelighed:

Kom og vær med

Vi indbyder til fortsat til dialog og fælles virkeliggørelse af de mange ideer både i de 100 dage optakt til selve cykelløbet, på selve dagen og i hele 2022, som er cykelår.

Sådan kan du være med:

Husk, at du ikke behøver at vente på kommunen. Du kan selv gå videre med din idé.

Søg Tour de France-puljen

Formålet med Tour de France-puljen er at understøtte lokale initiativer, der bidrager til at skabe en cykel- og folkefest i Roskilde i 2022. De lokale aktiviteter kan enten være rettet mod at skabe opmærksomhed omkring Tour de France i Roskilde eller en del af aktiviteterne, som skal afholdes i optakten fx i perioden 100 dage før selve cykelløbet.

Der kan maksimalt støttes med 20.000 kr. pr. projekt og maksimalt med 50% af projektets omkostninger.

Læs mere og ansøg om Tour de France-puljen

Når din idé er klar

Når du er helt klar, kan du oprette dit event på den nationale hjemmeside letourcph.dk

På den måde får vi samlet hele Danmarks events under touren et sted.

Senest opdateret

03.08.2020