Alletiders - Roskilde logo

Alletiders logoet giver alle, der ønsker at være en del af den gule folkefest og fællesskabet omkring Roskilde som startby, mulighed for tydeligt at vise deres opbakning.

Det lokale Roskilde-logo

Det lokale logo

Roskilde Kommune har designet et lokalt logo, som du kan bruge til almennyttige formål. Logoet er en sjov cykel og der findes 2 tag-lines: #alle tiders tour og #alle tiders roskilde cykler. Logoet findes i gult, hvidt og sort og i kombination. Du kan bruge logoet som pynt og udsmykning.

Hvem kan bruge logoet?

Foreninger, virksomheder, organisationer, institutioner, medier eller enkeltpersoner der ønsker det, kan anvende logoet, for eksempel på stickers/badges, i butiksvinduer, mailsignaturer, nyhedsbreve med videre.

Logoet kan desuden anvendes til og i forbindelse med kommunale kampagner og lokale kultur-, musik- og sportsarrangementer og lignende, for eksempel på plakater, i annoncer, brochurer med videre.

Udelukkende almennyttigt formål

Logoet må aldrig bruges på fysiske produkter, der udbydes til salg og må i øvrigt aldrig anvendes med henblik på at fremme salg af produkter eller serviceydelser eller i strid med lovgivningen. Hvis du ønsker at bruge logoet på fysiske produkter, der masseproduceres til ikke-kommerciel brug – f.eks. en t-shirt i forbindelse med et cykelløb – så kontakt os inden du går i gang.

Hvis du har en god idé til brug af logoet eller del-elementer fra dette, der ikke er omfattet af retningslinjerne – eller i øvrigt er i tvivl - så kontakt os gerne på e-mail: alletiderstour@roskilde.dk

Hvis du er i tvivl? Så spørg!

Vi står klar til at hjælpe dig, hvis du er i tvivl. Det kan betale sig at spørge en ekstra gang. Kontakt gerne via mail til alletiderstour@roskilde.dk 

Adgang til det lokale logo

Du kan hente det lokale logo via dette link:

https://www.skyfish.com/p/alletidersroskilde/1916475/51691701

Ved download forpligter du dig til udelukkende at anvende logoet til ovenstående formål. Husk at spørge, hvis du er i tvivl.

Øvrig begrænsning

  • Logoet må ikke bruges i forbindelse med religiøse eller partipolitiske budskaber. 
  • Logoet må ikke bruges i forbindelse med stødende tekst eller billede.

Forbehold

  • Roskilde Kommune forbeholder sig retten til at kræve ændringer i jeres brug af logo, hvis vi vurderer, at det er i strid med vores retningslinjer.
  • Roskilde Kommune kan ved specielle arrangementer afvige fra vores retningslinjer.